Nærværende betingelser for brug (herefter "aftalen") tiltrædes ved at afkrydse "Jeg har læst og accepterer betingelser"
Ved at anvende applikationen Zietwing og tilhørende services eller ved på anden måde at tilkendegive accept heraf, gælder mellem S5 (Selskabet Fem ApS), CVR-nummer 34482179, Egå havvej 21, 8250 Egå (herefter "Zietwing") og kunden herefter "virksomheden"), følgende betingelser.
Hvis virksomheden er en juridisk person accepteres disse vilkår på vegne af Kunden. Denne service er business to business.
Til info: Ved oprettelse af DEMO konto, kan der ikke modtages nogen former for betaling, førend evt. betalingsaftaler er oprettet til virksomheden. Denne demo konto vil blive de-aktiveres efter 14 dages brug, men det er Zietwing’s fulde ret at de-aktiverer DEMO konto på et hvilken tidspunkt og uden begrundelse.
BAGGRUND OG FORMÅL
Zietwing giver virksomheden mulighed for at modtage betaling for varer og tjenesteydelser ved overførsel af midler fra en slutbruger til virksomheden ved hjælp af Zietwing platformen.
Zietwing har udviklet en omfattende, elektronisk betalingsplatform som forenkler betalings-flowet samt håndtering af fakturering og bogføring for virksomheden (i det følgende kaldet "ZIETWING Platform").
For at sikre betalingskortinformationer, benytter Zietwing en betalingsgateway som er godkendt af PCI Security Council Standard, med den højest tilgængelige certificering (PCI DSS level 1). Dette sikrer højest mulig beskyttelse af kortinformationer.
Zietwing platformen opbevarer ikke kortinformationer på de enkelte brugere, men anvender udelukkende tokens/ID’er som kaldes i den PCI sikrede betalingsgateway ved en overførsel eller en refusion.
Zietwing Platformens nuværende og fremtidige betalingsløsninger kan omfatte betalingsterminalløsninger, mobilbetalingsløsninger, online betalingsinstrumenter, behandling af multi-valuta, kredit- og debitkort transaktioner, samt bank til bank betalinger med mere. Denne Aftale regulerer Din adgang til- og brug af Zietwing som betalingsplatform. Tjenesterne, der er beskrevet nedenfor, leveres af Zietwing.
Ved accept af Aftalen, erklærer du følgende:
a) Du er i stand til at indgå en juridisk bindende aftale på vegne af virksomheden.
b) Denne Aftale og aftalens forhold træder i kraft på datoen for Din accept.
PRISER OG BETALINGSBETINGELSER
Virksomheden afregner ZIETWING for de leverede services under denne aftale.
Forhold:
Alle priser er eksklusive eventuelle gældende moms og eventuelle andre skatter eller afgifter, der opkræves på services.
Jeg/vi giver ZIETWING tilladelse til at trække ydelser via betalingsservice/betalingskort på min/vores konto og er samtidig indforstået med debitorregler herunder PBS, samt eventuelle kort gebyrer afholdes af virksomheden.
Andre forhold:
a. Priser og services kan ændres med 30 dages varsel.
b. Oprettelse og service afgifter i faktureres umiddelbart efter aftalen underskrives af virksomheden. (Abonnement og ydelse faktureres kvartårligt forud.)
c. Pris pr. transaktion faktureres månedsvis bagud, og er baseret på ydelser præsteret i den foregående måned.
d. Implementering af regnskab efter tilbud.
VIRKSOMHEDENS FORHOLD TIL ZIETWING
Virksomhedens brug af Platformen er underlagt Aftalen.
Ved betaling for produkter/tjenester benytter Zietwing brugerens valgte betalingsmetode, til at foretage betalinger til virksomheden.
Virksomheden accepterer med denne aftale at Zietwing opbevarer relevante kunde informationer, for at kunne levere Zietwing platformen og dens services til virksomheden.
AKTIVERING AF ZIETWING PLATFORMEN
Virksomheden skal angive aktuelle, fuldstændige og præcise oplysninger og sørge for, at de er aktuelle og præcise under brug af tjenesterne. Zietwing kan kræve, at virksomheden giver yderligere oplysninger for fortsat at kunne bruge tjenesterne, eller at virksomheden hjælper Zietwing med at afgøre, om virksomheden fortsat skal have tilladelse til at bruge tjenesterne. Virksomheden accepterer at give de oplysninger, som Zietwing kan kræve i denne henseende, herunder de nødvendige oplysninger for at validere virksomhedens brug af tjenesten.
KONTRAKTER MED INDLØSERE
Zietwing er godkendt, i henhold til denne aftale, til at indgive ansøgninger og forhandle vilkår og betingelser for virksomheden, med indløserne på vegne af virksomheden.
Alle indløsningsaftaler vedrørende virksomheden indgås mellem virksomheden og indløseren eller, i tilfælde, hvor ZIETWING er blevet behørigt godkendt af virksomheden, direkte mellem virksomheden og Zietwing.
OPLYSNINGER INDLØSNINGSAFTALER
Virksomheden accepterer at levere Zietwing oplysninger, der kræves for at ansøge om indløsningsaftale på vegne af virksomheden, og tilhørende oplysninger, som betragtes som relevant for udstedelse af indløsningsaftale samt aktivering af virksomheden på Zietwing platformen.
Virksomheden vil informere Zietwing om oplysninger vedrørende alle tidligere og eksisterende betalingsaftaler, samt igangværende forhandlinger eller ansøgninger om fremtidige betalingsaftaler, som virksomheden er part i, eller bliver part i løbet af denne aftale.
VIRKSOMHEDENS BRUG AF PLATFORMEN
Virksomheden accepterer kun at bruge tjenesterne som tilladt ifølge:
a. Denne aftale
b. Politikker og begrænsninger for de tjenester, som offentliggøres og opdateres på Zietwing.com fra tid til anden, og Enhver gældende lov, regulering eller generelt accepterede fremgangsmåder eller retningslinjer i de relevante jurisdiktioner.
Virksomheden accepterer ikke at få adgang til (eller forsøge at få adgang til) nogen del af tjenesterne på nogen anden måde end via den grænseflade, der leveres af Zietwing, medmindre virksomheden har fået udtrykkelig tilladelse til at gøre dette i en separat aftale med Zietwing. Virksomheden anerkender, at denne begrænsning gælder for brug af tjenesterne ved hjælp af enhver form for automatiske midler.
Virksomheden accepterer, ikke at tage del i aktiviteter, der forstyrrer eller afbryder tjenesterne (eller de servere og netværk, som er forbundet med tjenesterne).
Medmindre virksomheden har fået udtrykkelig tilladelse til det i en separat aftale med Zietwing, accepterer virksomheden, ikke at ville reproducere, duplikere, kopiere, sælge, forhandle eller videresælge tjenesterne til noget formål.
Virksomheden accepterer endvidere at være eneansvarlig for (og at Zietwing ikke har noget ansvar for virksomheden eller nogen tredjepart) enhver misligholdelse af forpligtelser i henhold til denne Aftale og for følgerne (herunder ethvert tab eller enhver skade, som Zietwing måtte påføres) på grund af en sådan misligholdelse.
ZIETWINGS LEVERING AF PLATFORMEN
I nogle tilfælde vil Datterselskaber og tilknyttede leverandører levere hele eller en del af Platformen til virksomheden på vegne af Zietwing. Virksomheden anerkender og accepterer, at Zietwing datterselskaber og tilknyttede leverandører er berettigede til dette.
Zietwing arbejder hele tiden på at give bruger og virksomhed den bedst mulige oplevelse. Virksomheden anerkender og accepterer, at Zietwing kan levere en ny tjeneste fra tid til anden uden forudgående varsel.
Nye tjenester i en form hvor der kræves en ny aftale, sender vi en revideret Aftale som følge af indførelsen af en ny tjeneste.
Payment Processing Services: ZIETWING vil give virksomheden ikke-eksklusiv adgang til brug af ZIETWING’s Payment Processing Gateway.
API: ZIETWING vil give virksomheden ikke-eksklusiv adgang til brug af ZIETWING’s API til at forbinde med regnskabssystemer og andre services.
LOGINOPLYSNINGER OG SIKKERHED
Virksomheden accepterer kun at bruge de Loginoplysninger, der er tilknyttet virksomhedens Konto, i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i denne Aftale.
Virksomheden accepterer og forstår, at den er ansvarlig for at opretholde fortroligheden af de loginoplysninger, der er tilknyttet virksomhedens Konto, og for at tage alle rimelige forholdsregler for at holde disse oplysninger fortrolige.
Hvis virksomheden bruger Platformen i forretningssammenhæng, accepterer virksomheden, at alle funktionærer, medarbejdere, agenter, repræsentanter og andre, der har adgang til virksomhedens Loginoplysninger, har gyldig tilladelse hertil, og har bemyndigelse til juridisk at binde den pågældende virksomhed, partnerskab eller anden juridisk enhed.
Virksomheden accepterer at underrette Zietwing uden unødig forsinkelse, hvis virksomheden bliver opmærksom på tab, tyveri, misbrug eller uautoriseret brug af virksomhedens loginoplysninger.
Virksomheden accepterer også at underrette Zietwing uden unødig forsinkelse og på samme måde om andre brud på sikkerheden vedrørende Platformen, som virksomhedens måtte få kendskab til.
Hvis virksomheden mener, at Kontoen er blevet åbnet eller brugt på en uautoriseret måde, skal virksomheden ændre logininformationer øjeblikkeligt efter virksomheden er opmærksom på dette.
Virksomheden accepterer at underrette Zietwing uden unødig forsinkelse og ikke senere end 3 måneder efter debiteringsdatoen, efter at have konstateret en uautoriseret eller fejlbehandlet transaktion.
Zietwing kan suspendere brugen af virksomhedens Loginoplysninger eller virksomhedens Konto, hvis de mistænker, at sikkerheden kan være blevet kompromitteret, eller hvis uautoriseret- eller svigagtig brug har fundet sted.
Zietwing er berettiget til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at imødegå enhver sikkerhedsrisiko som udspringer af virksomhedens brug af Zietwing, eller virksomhedens tilhørende systemer, herunder blokerer virksomhedens adgang til og brug af zietwing platformen, eller ændre vilkårene i aftalen eller opsige aftalen.
Zietwing informerer virksomheden på forhånd, eller hvis dette ikke er muligt, umiddelbart efter at brugen af Loginoplysninger eller Konto er blevet suspenderet, og angiver årsagen til suspenderingen, medmindre videregivelsen af sådanne oplysninger vil kompromittere rimelige sikkerhedsforanstaltninger eller på anden måde være ulovlig.
Zietwing kan vælge at genaktivere Loginoplysninger eller Konto, eller give virksomheden nye Loginoplysninger eller Konto, hurtigst muligt, efter at årsagen til suspenderingen er behandlet.
Virksomheden anerkender og accepterer, at Zietwing kan oprette generelle procedurer og begrænsninger i forbindelse med brugen af tjenesterne uden forudgående varsel, herunder enkelte eller samlede transaktionsbegrænsninger på værdi af eller antallet af betalingstransaktioner i løbet af hvilket som helst angivet tidsrum.
Zietwing kan afslå at udføre en betalingstransaktion, Betalingsordre eller anden brug af tjenesterne, hvis Zietwing har rimelig grund til at mistænke svig, overtrædelse af den gældende Aftale af virksomheden, eller en overtrædelse af loven.
Transaktioner kan også blive forsinkede på grund af Zietwings overholdelse af sine forpligtelser i henhold til gældende lovgivning om hvidvaskning af penge, bl.a. hvis Zietwing har mistanke om, at transaktionen omfatter svig. I tilfælde af at Zietwing nægter at udføre en betalingstransaktion eller Betalingsordre, vil virksomheden blive underrettet herom, medmindre det er ulovligt for Zietwing at gøre det, eller medmindre det ville kompromittere rimelige sikkerhedsforanstaltninger.
Virksomheden anerkender og accepterer, at hvis Zietwing deaktiverer adgang til Konto ved at stoppe brugen af loginoplysninger, kan virksomheden blive forhindret i at få adgang til Platformen.
BETALINGER
Virksomheden accepterer, at oplysninger om virksomhedens kundes Betalingsmetode vil blive brugt af Ziewing til at: a. Debitere eller kreditere Kunden for Købesummen, herunder alle relaterede gebyrer, skatter eller forsendelsesomkostninger, som er anvendelige ved køb ved virksomheden hvor kunden har accepteret købet samt virksomhedens betingelser for dette køb, b. Behandle alle betalinger, der er nødvendige for at opkræve betaling for andre gebyrer eller afgifter, som er opstået som følge af virksomhedens brug af Platformen. c. Behandling af betaling med kort, bank til bank, Betaling via mobilregning, køb af abonnementer/tilbagevendende transaktioner.
Virksomheden accepterer, at ved at bruge Platformen til at sælge et Produkt, gives tilladelse til at Zietwing behandler betalingstransaktionerne mellem virksomhed og kunde, og accepterer, at en allerede autoriseret betalingstransaktion ikke kan ophæves. Virksomheden accepterer også, at efter autorisation, kan virksomheden ikke nægte at behandle en ordre for et Produkt.
Ved modtagelsen af Betalingsordren fra virksomheden iværksætter Zietwing platformen overførsel af Købesummen fra kunden til virksomhedens konto på virksomhedens godkendte aftale med indløserbank, mobil betalingsløsning, bank til bank løsning eller anden. Zietwing er ikke ansvarlig for- og kan ikke kontrollere, hvornår midlerne bliver overført.
Zietwing foretager transaktionen gennem Zietwings betalingsgateway, men er ikke indløser og derfor ikke den ansvarlige part for hvad angår flytning af penge til virksomhedens konto.
Virksomheden accepterer og anerkender, at: a. Virksomhedens salg af Produkter er transaktioner mellem virksomhed og kunde og ikke med Zietwing, eller nogen af dets tilknyttede virksomheder.
Hverken Zietwing, eller dennes tilknyttede virksomheder er Bruger, kunde eller forhandler eller er part i forbindelsen med betalingstransaktioner.
c. kundens abonnement starter, når kunden klikker på "Acceptér og køb" (eller tilsvarende) på et abonnementskøb. Dette er en tilbagevendende faktureringstransaktion. Medmindre andet er angivet, gælder abonnement og den relevante faktureringstilladelse uendeligt, indtil den annulleres af kunden i sin konto.
d. Kunden kan til enhver tid annullere et abonnement. Abonnementer er altid baseret og underlagt virksomhedens handelsbetingelser som bliver forelagt kunden ved accept af abonnement eller anden køb.
e. Virksomheden må udelukkende benytte Zietwing i forbindelse med salg eller udveksling af varer eller tjenesteydelser, som ikke er ulovlige at sælge eller købe. Det er virksomheden der har det fulde ansvar for at sikre at produkter/ydelser solgt gennem Zietwing platformen overholder gældende lovgivning og standarder. Det er samtidig virksomheden ansvar at sikre at produkter/ydelser solgt er i overensstemmelse med de vilkår virksomhedens betalingsaftale foreskriver.
f. Virksomheden accepterer, ikke at ville bruge Platformen til at behandle betalingstransaktioner for Produkter, der er i strid med Aftalen, andre politikker eller regler gældende for Platformen (som de kan blive opdateret fra tid til anden) eller gældende lovgivning.
g. Manglende overholdelse af disse begrænsninger kan resultere i suspendering eller opsigelse af virksomhedens brug af Zietwing Platformen.
LEVERANDØRENS DATA
Parterne er enige om, at virksomheden ejer og frit kan disponere over egne data i Zietwing platformen. Zietwing platformen giver virksomheden mulighed for at eksportere alle kartoteker, data mv. via Zietwing platformens eksportfunktion.
Virksomheden accepterer, at sådan eksport skal gennemføres af virksomheden inden abonnementets ophør. I tilfælde af at abonnementet udløber eller ophæves af virksomheden, skal ZIETWING, hvor rimeligt og kommercielt forsvarligt, tilsigte at give virksomheden en periode på 10 dage efter ophør, hvor eksportfunktionen kan anvendes.
Zietwing forbeholder sig ret til at slette virksomhedens data 90 dage efter abonnementets ophør uanset årsagen hertil, og ZIETWING har ingen forpligtelser til at opbevare data efter dette tidspunkt.
Zietwing er berettiget til at opbevare virksomhedens data efter ophør med henblik på at anvende disse i anonymiseret form til statistik og analyse.
Zietwing kan i ganske særlige tilfælde, hvor det efter Zietwings vurdering skønnes forsvarligt og rimeligt, for eksempel ud fra en værditabsbetragtning, give tredjemand og myndigheder adgang til virksomhedens data, herunder i forbindelse med dom, myndighedskrav, Kundens konkurs, dødsfald eller lignende.
DATASIKKERHED
Zietwing behandler alene virksomhedens data, efter dennes instruks og således ikke til egne, uvedkommende formål.
Zietwing har tavshedspligt om alle informationer, Zietwing måtte komme i besiddelse af om virksomheden, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentlig tilgængelig, eller hvor Zietwing har fået informationen fra en tredjepart udenfor fortrolighed, eller hvor Zietwing er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivning eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol.
Zietwing har truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i Zietwings systemer hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.
Zietwing giver på virksomhedens anmodning – og mod betaling til Zietwing til enhver tid gældende timetakster for sådant arbejde – tilstrækkelige oplysninger til, at virksomheden kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.
I det omfang virksomheden anvender information, brugernavne eller passwords der vedrører tredjeparts information eller services i forhold til Zietwing produkter, indestår virksomheden for, at videregivelse af sådan information og Zietwing behandling af sådan information ikke krænker rettigheder eller aftale med tredjemand. Virksomheden skal skadesløsholde Zietwing for ethvert tab i forbindelse med denne bestemmelse.
Under aktivering og opsætning af Zietwing platformen for virksomheden, kan virksomeden udleverer kundeinformationer til Zietwing som danner grundlag for denne opsætning og aktivering. Disse data behandles i overensstemmelse med denne tavshedspligt og datasikkerhed og håndteres udelukkende igennem krypterede HTTPS sider.
Zietwing gemmer filer i sikre, SSAE 16 datacentre.
Disse datacentre udstyret med de nyeste firewalls og Internet sikkerhedsopdateringer for at opretholde den højeste datasikkerhed som mulig.
Virksomhedens kunder får igennem Zietwing deres egen bruger profil med egne persondata. Det er op til den enkelte af virksomhedens kunder, hvem de fremadrettet vil dele disse data med.
TVISTER MELLEM VIRKSOMHED OG KUNDE
Zietwing stiller forskellige værktøjer til rådighed for at hjælpe virksomheden med at kommunikere med kunden i tilfælde af en tvist, der måtte opstå i forbindelse med en transaktion, der behandles gennem Platformen. Hvis virksomheden ikke er i stand til at løse en tvist, kan Zietwing mægle i en tvist mellem kunde og virksomhed, hvis en af parterne anmoder om bistand. Hvis dette er tilfældet, gennemgår Zietwing tvisten og foreslår en ikke-bindende løsning, hvis det er relevant.
VÆSENTLIG MISLIGEHOLDELSE
Hvis en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til aftalen og sådan misligholdelse ikke afhjælpes inden for 30 dage efter den anden part har fremsendt en skriftlig krav herom, kan den ikke-misligholdende part ophæve aftalen uden yderligere varsel.
Ved væsentlig misligholdelse forstås falske eller ufuldstændige repræsentationer på indgåelse af aftalen, manglende overholdelse af tekniske og sikkerhedsmæssige krav, konkurs, betalingsstandsning eller manglende betalingsevne, manglende opfyldelse af denne kontrakt.
Zietwing kan opsige aftalen eller ændre dens betingelser med øjeblikkelig virkning, hvis Zietwing på foranledning af offentlige myndigheder eller retslige instanser påkræves dette, eller der sker ændringer i reglerne omkring betalinger som medfører at Zietwing ikke kan opretholde sin del af aftalen.
REFUSIONER OG INDLØSNING
I tilfælde af en Refusionstransaktion til en kunde vil midlerne krediteres tilbage til kundens Betalingsmetode.
Hvis kunden efter opsigelse af en aftale, måtte have penge til gode for produkt/ydelse købt ved virksomheden, og såfremt der er sket en vellykket gennemførelse af relevante kontroller vedrørende hvidvaskning af penge, svig og andre ulovlige aktiviteter, vil Zietwing kunne være behjælpelig med at foretage en refusion på det beløb for de udestående penge og iværksætte overførsel af beløbet til kundens betalingsmetode efter opsigelsen.
I sådanne tilfælde skal kunden kontakte virksomheden, som derefter anmoder Zietwing om at være behjælpelig i den videre proces.
Hvis den udestående sum ikke kan indløses i overensstemmelse med ovenstående, kan kunden anmode virksomheden om at foretage en bank overførsel eller tilsvarende, af det resterende beløb i sin helhed.
VIRKSOMHEDENS ANSVAR
I tilfælde af en uautoriseret betalingstransaktion kan kunden være berettiget til at kunne foretage en chargeback på beløbet, vel og mærke hvis kunden kan dokumentere at denne transaktion er uautoriseret. Zietwing har intet ansvar i forhold til sådanne og kan derfor ikke holdes økonomisk ansvarlig. For at foretage en chargeback/tilbageførsel grundet uautoriseret transaktion skal kunden kontakte sin betalingsmetode/kortudsteder/bank. Dette forhold er udelukkende mellem kunde og virksomhed.
Zietwing vil på kundens eller virksomhedens anmodning øjeblikkeligt være behjælpelig i at spore betalingstransaktionen og underrette om resultatet hvis der oplyser om os en potentiel uautoriseret transaktion.
Hvis virksomhed har handlet svigagtigt eller med forsæt eller på grund af grov uagtsomhed har undladt at overholde Aftalen, vil virksomheden være ansvarlig for alle tab dette måtte medføre.
VIRKSOMHEDENS ANSVAR FOR PRODUKTER OG SERVICES
Zietwing repræsenterer eller godkender ikke og er ikke ansvarlig for:
a. Sikkerheden, kvaliteten, nøjagtigheden, integriteten eller lovligheden af nogen Produkter, sandheden eller rigtigheden af beskrivelsen af Produkter eller noget Indhold, der vises eller distribueres, købes eller betales via Platformen, eller
b. Kundens evne til at købe Produkter eller Forhandlerens evne til at levere Produkter.
Zietwing forbeholder sig ret til, men har ikke noget ansvar for, at redigere, ændre, afvise indlæg eller fjerne ethvert indholdselement, helt eller delvist, som efter Zietwings eget skøn er anstødeligt, fejlagtigt, ulovligt, svigagtigt eller på anden måde i strid med Aftalen.
LØBETID OG OPSIGELSE
(Ikke gældende for 14 dages demo konto)
Begge partner kan opsige aftalen med seks måneders skriftligt varsel.
Hver part skal have de misligholdelsesbeføjelser, der følger af dansk rets almindelige regler. I tilfælde af en parts anmeldelse af betalingsstandsning, konkurs eller tvangsakkord skal den anden part dog have ret til at opsige aftalen straks.
Aftalen er gældende, indtil den opsiges af enten virksomhed eller Zietwing som beskrevet nedenfor.
a. Virksomheden kan opsige aftalen med 6 måneders varsel.
b. Hver part skal have de misligholdelsesbeføjelser, der følger af dansk rets almindelige regler. I tilfælde af en parts anmeldelse af betalingsstandsning, konkurs eller tvangsakkord skal den anden part dog have ret til at opsige aftalen straks.
c. Ved opsigelse skal dette informeres til den modsatte part skriftligt. Opsigelse skal gemmes som dokumentation.
Zietwing kan til enhver tid opsige sin juridiske aftale med virksomheden uden varsel, hvis:
a. Virksomheden har overtrådt en væsentlig bestemmelse i denne Aftale (eller har handlet på en måde, der viser, at virksomheden ikke har til hensigt eller er ude af stand til at overholde de væsentlige bestemmelser i denne Aftale), eller
b. Zietwing er forpligtet ved lov til at gøre dette.
Medmindre der er fastsat en kortere periode i denne Aftale, som er tilladt i henhold til lov, kan Zietwing til enhver tid, opsige Aftalen med 1 mdr. varsel.
GENERELLE JURIDISKE TERMER
Overskrifterne til paragrafferne i denne Aftale har udelukkende til formål at fungere som referencer og har ingen betydning for fortolkningen eller opbygningen af Aftalen. Henvisninger til vedtægter eller lovbestemmelser omfatter en henvisning til den pågældende vedtægt eller lovbestemmelse, som til enhver tid kan ændres, udvides eller genindføres.
Aftalen udgør den juridiske aftale mellem virksomheden og Zietwing og regulerer virksomhedens brug af tjenesterne.
Tilhørende aftalen er ”Terms and Conditions”, ”Anti Money Laundering”, ”Acceptable Use Policies”, som kan findes på www.s5.dk.
Virksomheden accepterer, at såfremt Zietwing ikke udøver eller håndhæver en juridisk ret eller et retsmiddel, som er indeholdt i Aftalen (eller som Zietwing nyder fordel af i henhold til en gældende lov), vil dette ikke blive anset for at være en formel frafaldelse af Zietwing's rettigheder, og at disse rettigheder eller rets midler derfor stadig er til rådighed for Zietwing.
Såfremt en domstol, der har kompetence til at træffe afgørelse om en sag vedrørende Aftalen, afgør, at en bestemmelse i Aftalen er ugyldig, bliver denne bestemmelse fjernet fra Aftalen uden at påvirke resten af Aftalen.
De tilbageværende bestemmelser i denne Aftale vil fortsat være gyldige og kunne håndhæves.
Virksomheden må ikke overdrage Aftalen eller på anden måde give den i underentreprise eller overføre rettigheder eller forpligtelser i henhold til Aftalen uden forudgående skriftlig godkendelse fra Zietwing. Zietwing kan altid overdrage eller på anden måde give den i underentreprise eller overføre sine rettigheder og forpligtelser i henhold til aftale til tredjemand uden varsel til virksomheden og uden virksomhedens samtykke.
Virksomheden anerkender og accepterer, at alle medlemmer af den gruppe af selskaber, for hvilken Selskabet Fem ApS er moderselskab, er tredjepartsbegunstigede i Aftalen, og at sådanne andre selskaber vil være berettigede til direkte at håndhæve og gøre en bestemmelse i Aftalen gældende, som tildeler dem en fordel (eller rettigheder til deres fordel).
Med undtagelse af dette er ingen anden person eller virksomhed en begunstiget tredjepart i denne Aftale.
Aftalen og virksomhedens forhold til Zietwing i henhold til Aftalen er reguleret af dansk lov med forbehold for de tilfælde, hvor en given sag ifølge den relevante EU-lovgivning er reguleret af lovgivningen i et andet land. Virksomheden og Zietwing accepterer at underlægge sig den eksklusive jurisdiktion af den danske domstol for at løse eventuelle juridiske spørgsmål, der måtte opstå på grundlag af denne Aftale, med forbehold for de tilfælde, hvor en given sag ifølge den relevante EU-lovgivning kan løses ved domstolene i et andet land.
Uanset denne paragraf accepterer virksomheden, at Zietwing stadig vil være berettiget til at ansøge om retsmidler, der omfatter et påbud i enhver jurisdiktion.
ANSVARSBEGRÆNSNING
Zietwing er kun ansvarlig overfor virksomhedens direkte tab som følge af fejl eller forsømmelser begået af Zietwing. Zietwing er ikke ansvarlig for virksomhedens eventuelle indirekte tab eller skade, herunder men ikke begrænset til eventuelle driftsomkostninger, tab af omsætning, tab af fortjeneste, tab af interesse, tab af data eller beskadigelse af goodwill.
Zietwing garanterer ikke, at det altid vil være muligt at gennemføre en Betaling, og Zietwing er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af opdelinger, afbrydelser, ændringer eller tab af adgang til netværk eller IT-systemer, skader på data , magt eller telekommunikation svigt eller kabel frakturer, uanset om denne er forsaget af Zietwing eller dens underleverandører.
Ingen af parterne er ansvarlig for tab som følge af force majeure begivenheder, herunder arbejdskonflikt (strejker, lockout osv. uanset om en part er eller ikke er del i konflikten), statsindgreb, naturkatastrofer, krig, optøjer, sabotage, terrorisme eller hærværk (herunder hacking, computervirus, etc.), medmindre den part med rimelighed kunne have forudset, og dermed undgået begivenheden
ANDRE BESTEMMELSER
Denne aftale har ikke til formål at skabe et juridisk partnerskab, franchise, joint venture, agentur eller en distributions- eller ansættelsesforhold. Ingen af parterne kan handle på en måde, der udtrykker eller antyder et forhold andet end uafhængig entreprenør, eller binde den anden part. Virksomhedens brug af PCI DSS Level 1 betalingsgateway er underlagt Selskabet Fem ApS ”Terms and Conditions”, ”Anti Money Laundering”, ”Acceptable Use Policies”, som kan findes på www.s5.dk. Disse bestemmelser betragtes som en integreret del af denne aftale.
Zietwing kan overdrage denne aftale til tredjemand uden godkendelse fra den anden part. Zietwing kan ubegrundet afvise ethvert samarbejde, herunder denne aftale. Virksomheden kan ikke overdrage denne aftale til tredjemand eller andre uden forudgående skriftlig godkendelse og Zietwing. Ændringer i denne aftale og anden kommunikation mellem parterne i forbindelse med denne aftale kan udelukkende ske via e-mail eller brev og er ikke bindende førend ny aftale eller tillæg til denne aftale er underskrevet af begge parter. Denne aftale skal reguleres af- og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i Danmark.
Zietwing kan kontakte enhver part samt underliggende parter af denne aftale, herunder slutbrugere uden foregående aftale med øvrige parter.
For at kunne benytte Zietwing og andre services relateret dertil, er det ligeledes et krav at virksomheden har accepteres Zietwing’s DPA. (Data protection regulation), som tilsikrer ansvar og sikkerhed omkring person data oplysninger.